Højerup BorgerforeningVelkommen.html
 
Om borgerforeningenOm_borgerforeningen.html
NyhederNyheder/Nyheder.html
LokalhistorieLokalhistorie.html
ArbejdsgrupperArbejdsgrupper.html
FacebookFacebook.html
Det sker i HøjerupDet_sker_i_Hjerup.html
LinksLinks.html
GalleriGalleri.html
Vedtægter
Retur til forsidenVelkommen.html
Møder og referaterMder_og_referater/Mder_og_referater.html

Vedtægter Højerup Borgerforening


§1 Foreningens navn

Stk. 1. Foreningens navn er Højerup Borgerforening.

Stk. 2. Foreningens interesseområde er fastlagt i kortbilag.


§2 Foreningens formål

Stk. 1. At varetage Højerups interesser i kommunen, regionen og staten.

Stk. 2. At sikre Højerups interesser lokalt.

Stk. 3. At styrke sammenholdet i Højerup gennem et kulturelt, socialt og praktisk fællesskab, der gør Højerup til et god sted at bo.

Stk. 4. At arbejde for fælles optræden i alle sager og forhold, der berører områdets interesser.

Stk. 5. At nedsætte grupper, der kan behandle sager af særlige interesse for området.


§3 Medlemskab og nyheder

Stk.1. Som medlem kan optages enhver, der har bopæl eller ejer ejendom i Højerup (kortbilag).

Stk.2. Personer, som ikke opfylder §3 stk. 1, kan søge om optagelse via en enig bestyrelse.

Stk. 3. Personer, der har folkeregisteradresse i området, kan blive medlem af bestyrelsen. Herudover gives der mulighed for, at 1 plads i bestyrelsen kan besættes af et medlem, som kun ejer ejendom men ikke har folkeregisteradresse indenfor området.

Stk. 4. Medlemskab er for et givent kalenderår. Gyldigt medlemskab er betalt kontingent.

Stk. 5. Foreningen skal informere medlemmerne gennem foreningens hjemmeside www.højerup.dk og FB-side Højerup Borgerforening. I særlig tilfælde kan der ske information via husstandsomdelte nyhedsbreve og andre relevante sociale medier.


§4 Kontingent

Stk. 1. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

Stk. 2. Kontingentet betales pr. husstand.


§5 Regnskab

Stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 2. Regnskabet for det forgangne år skal fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling.


§ 6.Generalforsamling

Stk. 1. Generalforsamlingen er øverste myndighed i alle foreningens anliggender. Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned.

Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling skal offentliggøres med mindst tre ugers varsel.

Stk. 3. Forslag fra medlemmer der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal meddeles formanden skriftligt senest 8 dage før mødet.

Stk. 4. Hver betalende husstand har én stemme.

Stk. 5. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig.

Stk. 6. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende:

1.Valg af dirigent

2.Valg af referent til udarbejdelse af beslutningsreferat

3.Valg af stemmetæller

4.Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forgangne år

5.Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

6.Indkomne forslag fra medlemmer

7.Forslag fra bestyrelsen herunder fastsættelse af kontingent for det kommende år

8.Valg til bestyrelsen

9.Valg af 1-2 suppleanter (vælges hvert år)

10.Valg af 2 bilagskontrollanter (vælges hvert år)

  1. 11.Eventuelt


§7. Generalforsamlingens ledelse

Stk. 1. Generalforsamlingen ledes af dirigenten. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen.

Stk. 2. Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Afstemning kan ske ved håndsoprækning.

Stk. 3. Skriftlig afstemning kan begæres, hvis mindst et medlem ønsker det.

Stk. 4. Dirigenten er berettiget til at kalde et medlem til orden og eventuelt helt fratage medlemmet ordet.


§8. Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Bestyrelsen kan til enhver tid indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 2. Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt begærer det med angivelse af det emne, som ønskes behandlet. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, bestyrelsen har modtaget begæringen. Indkaldelsen skal ske på samme måde som til ordinær generalforsamling jf § 6 stk. 2 og §6 stk. 5.

Stk. 3.Den ekstraordinære generalforsamling ledes som beskrevet i §7.

Stk. 4. Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling vil altid være som følger:

1.Valg af dirigent.

2.Valg af referent til udarbejdelse af beslutningsreferat.

3.Valg af stemmetæller.

4.Punkt som ønskes behandlet.

Stk. 5. De på den ekstraordinær generalforsamling vedtagne beslutninger indføres i beslutningsreferat. Referatet underskrives af dirigenten og de på generalforsamlingen tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.


§9 Bestyrelsen

Stk. 1. Bestyrelsen består af myndige medlemmer: 10 i 2018 og 9 i 2019. Frem til 2019 afgår medlemmerne skiftevis, ved lodtrækning så 5 og 4 er på valg i hhv. 2018 og 2019. Man vælges for 2 år ad gangen. Formand og kasserer er ikke på valg samtidig. 

Stk. 2. Ethvert myndigt medlem kan modtage valg, dog kan der kun sidde et medlem fra samme husstand i bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter valget. Den vælger formand, næstformand og kasserer.

Stk. 4. Ved bestyrelsesmøderne udarbejdes beslutningsreferater.

Stk. 5. Bestyrelsesmøderne afholdes så ofte, som formanden og/eller mindst to bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Møderne indkaldes med mindst en uges varsel. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er tilstede.

Stk. 6. Såfremt et bestyrelsesmedlem bliver erklæret umyndiggjort, betragtes medlemmet som udtrådt af bestyrelsen. Stk. 7. Udtræder et bestyrelsesmedlem, indtræder suppleanten.

Stk. 8. Hvis formanden udtræder af bestyrelsen, skal bestyrelsen konstituere sig med en ny formand indtil næste ordinære generalforsamling. Hvis ingen i bestyrelsen ønsker at være formand, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling jf § 8 med henblik på valg af ny bestyrelse.


§ 10. Tegning og hæftelse

Stk. 1. Foreningen tegnes af formanden og kassereren.

Stk. 2. Økonomiske disponeringer, der ligger udover det af bestyrelsen godkendte budget, må højst overstige det budgetteret med 500 kr. Yderligere disponeringer kræver bestyrelsens godkendelse.

Stk. 3. Ved optagelse af økonomiske forpligtigelser tegnes det af hele bestyrelsen.

Stk. 4. Intet medlem hæfter personligt for foreningen.

Stk. 5. Foreningen hæfter for sine økonomiske forpligtigelser alene med sin formue.

Stk. 6. Ejerskab til domænenavne til sociale medier som bestyrelsen har foranlediget oprettet fx hjemmeside og FB er foreningens ejendom.


§ 11. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 1/4 af foreningens medlemmer er til stede, og når mindst 2/3 stemmer for.

Stk. 2. Opnås et sådan flertal ikke på den ordinære generalforsamling, kan bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsordenen. Forslag om vedtægtsændringer kan så vedtages, når mindst 1/4 af foreningens medlemmer er til stede, og ved simpelt flertal.


§ 12. Udtræden og ophævelse af foreningen:

Stk. 1. Den, der udtræder af foreningen, har intet krav på foreningens aktiver.

Stk. 2. Opløsning af foreningen kan kun ske på en ekstraordinær generalforsamling med dette som eneste punkt på dagsordenen. Opløsning af foreningen kræver, at mindst ¼ af medlemmerne er tilstede og mindst 2/3 stemmer for.

Stk. 3. Eventuelle overskydende midler tilfalder lokale velgørende formål vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling.


§13 Ikrafttræden

Stk. 1. Denne vedtægt træder i kraft ved generalforsamling den 22. marts 2018 og afløser den tidligere godkendte vedtægt af 6. juni 2017.


















Kortbilag til §1 stk. 2
 
Vedtægter til download i PDF formatVedtgter_files/Vedt%C3%A6gter_godkendte_2018.pdf